Jeg er overbevist om, at hvis du har en dåse bønner i dit skafferi, er du halvvejs til middag. Der har været mange, mange “magre” nætter i vores køkken, hvor jeg finder mig desperat rystende gennem vores frysere og forsøger at samle et sammenhængende måltid, som verdens fedreste episode af hakket. Pickle relish … orzo …. chokolade chips … kokosmælk. Og så får jeg øje på burken af bønner, der lurker hele vejen i ryggen, og en plan kommer sammen.
Denne plan kan betyde, at en kyllingepande kan spidses, indtil de er gyldne og toasty og omrøre dem i pasta med olivenolie og chileflager eller kaste dem på en smule dåse tun og bløde grønne grøfter, der gemmer sig bag på køleskabet for hurtigt og påfyldning salat. Eller det kan betyde cremet hvide bønner sauteret med frosne spinat og hvidløg blandet i couscous. Eller sorte bønner jazzed op med spidskommen og lime, blandet i dampet hvid ris eller foldet ind i en majs tortilla med nogle karameliserede løg. Disse hurtige og billige måltider er ikke værdige for mit Instagram-feed, men de opfylder mere end sult. De får mig til at føle sig som en kulinarisk MacGyver.
Mens bønnen varierer, er mærket altid det samme: Goya. Jeg har forsøgt næsten alle dem, og langt er Goys dåse bønner smagfuldt og jævnt kogt-bud men ikke grødet eller kornet. Og de er næsten altid helt intakte. Intet er mere deprimerende end at åbne en dåse fuld af brudte bønner, selvom de er bestemt til din fødevareprocessor. (Goya kikærter gør stor hummus.) Mit tip er at dræne og skylle bønnerne grundigt, før de bruges – ligesom de fleste dåsebønner, væsken i dåsen er viskøs og lidt salt.
Du kan også være interesseret i:
Der er ikke mange pantry hæfteklammer, der er sunde, snavs billige, uendeligt alsidige og stadig smager godt. Derfor kaster jeg nogle få dåser Goya bønner i min indkøbskurv under min ugentlige dagligvarebutik. Ligegyldigt hvor skør resten af ugen er, eller hvor bare mit spisekammer bliver, der er bønner, og der bliver aftensmad.